top of page

Sankthansbål

Sikker afbrænding af sankthansbål

De fleste af os forbinder sankthansaften med sange og hyggelige timer omkring bålet, men for at sikre, at det kun er sankthansbålet, der bliver brændt af, skal afbrændingen ske kontrolleret og under passende opsyn, indtil ild og gløder er slukket.

Bekendtgørelser

Som udgangspunkt skal afbrændingen overholde følgende 2 bekendtgørelser:

Anbefalede afstande til sankthansbål

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at bål placeres med passende afstand til bygninger og omgivelser. De anbefalede afstande for sankthansbål er:

 

  • 30 meter fra bygninger med hårdt tag – afstanden fordobles i vindens retning ved jævn og frisk vind

  • 60 meter fra letantændelige markafgrøder

  • 200 meter fra letantændeligt tag (stråtækte huse og lign.), nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation samt oplag af brandfarlige, brandnærende, eksplosive eller letantændelige stoffer
     

Er der tale om hård vind (10,8-13,8 m/sek.) eller højere vindhastigheder, er det forbudt at tænde bål, med mindre kommunen har givet tilladelse. I perioder med tørke kan de enkelte kommuner desuden indføre afbrændingsforbud. Undersøg altid hvad der gælder i din kommune og tjek brandfare.dk for om der er indført et afbrændingsforbud.

Generelle råd om bål:

Udover at placere bålet med omtanke anbefales det, at du tager en række forholdsregler for at reducere risikoen for ulykker:

 

  • Brug aldrig brandfarlige væsker, når du tænder bålet

  • Hold øje med bålet og forlad det først, når ild og gløder er helt slukket - hæld gerne vand på

  • Sørg for at have rigeligt med vand i nærheden

  • Vær særligt opmærksom på børn og dyr i nærheden af bålet

  • Hvis det er meget tørt eller blæser kraftigt, så lad være med at tænde bålet

bottom of page